Case 4
Udtalelse
Nogle af de bedste samarbejder starter med en god samtale.
Jeg mødte Emil Krüger Sonne til Haderslev Erhvervsråds nytårskur. Kort tid efter inviterede jeg ham med i BNI, og her begyndte vi for alvor at lære hinandens virksomheder og kompetencer at kende.
Det første projekt blev en musikvideo til bandet Buck Cherry and The Midnight Cruisers. Siden har Emil og Chano Theodor Junge Frederiksen også stået for foto til BE communication.
Jeg har altid haft den holdning, at man skal kende et produkt, før man anbefaler det til andre. Derfor var det vigtigt for os selv at opleve samarbejdet, processen og resultatet.
Den erfaring tager vi nu med videre. I BE communication arbejder vi på at samle stærke samarbejdspartnere, så vi kan tilbyde virksomheder en samlet løsning inden for sprog, kommunikation, social media, foto og video.
Emil og Chano er et stærkt makkerpar, og jeg ser frem til det fortsatte samarbejde og til at kunne præsentere dem for vores kunder, når den rette opgave opstår.
Tak for et godt samarbejde, Emil og Chano.